Salgsmedarbejder | Udlejningskonsulent (Brovst)

til Danmarks største udlejer af materiel inden for festivaler og events 

Har du en passion for salg og ønsker at blive en del af et dynamisk team i en vækstorienteret virksomhed? Søger du en spændende mulighed, hvor dine kommunikationsevner og forhandlingstalent kan blive udfordret og udviklet? 


Om Godik
 

Godik er født midt i en festival. I 1993. Via et samarbejde med Roskilde Festivalen. Derfor kender vi branchen indefra og ud, og har siden spillet en central rolle i at modernisere faciliteterne på de danske festivaler og udendørsevents.  

Godik er en virksomhed i udvikling, blandt andet gennem en ambitiøs digitaliseringsrejse, hvor vi i efteråret 2023 skiftede ERP system til Business Central. Arbejdet i Godik er sæsonbetonet (april-august) og vi søger endnu en dygtig intern udlejningskonsulent til vores afdeling i Brovst, her får du mulighed for at indgå i et stærkt team der håndterer al udlejning og salg i Godik. 

Arbejdsopgaver: 

  • Salg, rådgivning og kundepleje pr. telefon og e-mail. 
  • Key-account-management 
  • Opfølgning, ordrebehandling, tilbudsgivning pr. telefon og e-mail. 
  • Udarbejdelse og opdatering af salgsmateriel. 

Kvalifikationer: 

  • Erfaring inden for salg. 
  • Fremragende kommunikations- og forhandlingsevner. 
  • Evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i et team. 
  • Stærk forretningsforståelse og evnen til at forstå kundens behov. 
  • Har et godt kendskab til Business Central og Office pakken.  
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret, målrettet og holde fokus på opgaverne, også indtil sidste detalje, samt overholde deadlines.  
  • Kan trives i et travlt miljø hvor telefon og e-mail er dine primære værktøjer. 
  • Er indforstået med at der er ekstra travlt i sommerhalvåret. 

Personlige egenskaber: 

  • Proaktiv og resultatorienteret. 
  • Selvstændig og selvmotiveret. 
  • Stærk arbejdsmoral og beslutsomhed. 
  • Fremragende problemløsnings- og organisatoriske evner. 
  • Godt humør og positiv attitude. 
  • Kan bevare overblikket med flere igangværende opgaver. 
  • Er ærlig og pligtopfyldende og kan lide at blive udfordret. 

Godik tilbyder: 

  • En spændende stilling i en dynamisk og professionel virksomhed. 
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling. 
  • Et positivt og engageret arbejdsmiljø med dygtige kollegaer. 

Godik er godt i gang med at indarbejde en ny struktur for hele virksomheden, bl.a. gennem nye systemer, forbedring og udvikling af arbejdsprocedurer og uddannelse af personale. I 2023 åbnede vi en afdeling i Sverige, som i 2024 er blevet fulgt op af endnu en afdeling, nær Stockholm, samt at vi har åbnet vores første afdeling i Tyskland, nær Hamburg. 

Godik Pylon i solopgang. Med job-grafik over.

Ansøg stillingen som Udlejningskonsulent hos Godik

Stillingen er på fuld tid (37 timers uge) med arbejdssted i Brovst. Du aflønnes efter kvalifikationer og der tilbydes pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning. 

Har du spørgsmål til stillingen kontaktes Salgschef Lars Flindt, på tlf.: 9644 1205 eller på mail lf@godik.dk 

Ansøgning og CV sendes til lf@godik.dk – mrk.: Salgsmedarbejder | Udlejningskonsulent

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er 31. januar 2025
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale. Der afholdes samtaler løbende.