Marketingmedarbejder (Ejby)

Projektansættelse, sans for struktur, sprog og smarte flows (Aug-Dec 2025)

Vi søger dig, der kan se det fede i systematisering og optimering af (produkt)data og content. Du bliver en del af et vigtigt forløb, hvor vi først og fremmest skal have oprettet produkter og sat struktur i data i vores nye PIM-system.

Derudover får du hænderne i nyhedsbreve, e-mailflows og contentproduktion i samarbejde med resten af teamet.

Det allerfedeste er, hvis du samtidig er nysgerrig på, hvordan AI kan gøre vores processer smartere – helst på niveauet over generative prompts.

Du behøver selvfølgelig ikke være ekspert i det hele – men du skal have lyst til at bidrage dér, hvor du er stærk og være nysgerrig på resten.

Hvad skal du hjælpe os med?

  • Produktoprettelser og struktur i vores nye PIM system,
    (Det er her, du viser, du er detaljeorienteret)
  • Nyhedsbreve og e-mail flows, samt SoMe-opslag til udenlandske SoMe kanaler
    (bare rolig – vi bruger AI til at lette sprogbarrierer).
  • Løbende ad hoc marketingopgaver

Hvem er du?

  • Du er struktureret, detaljeorienteret og tager ansvar for dine opgaver
  • Du har flair for sprog – og skriver flydende dansk. Hvis du også kan begå dig på svensk, norsk eller tysk, er det en bonus.
  • Du er nysgerrig på AI og automatisering
  • Du har en uddannelse eller baggrund i marketing eller kommunikation – og du trives med at få ting til at ske. Du har mod på at arbejde selvstændigt og tage ansvar – men du står aldrig alene.

Hvad tilbyder vi?

  • En deltidsstilling på ca. 15-25 timer/uge – vi aftaler sammen, hvad der passer dig bedst.
  • Midlertidig ansættelse fra august til udgangen af december 2025
  • En afvekslende hverdag med arbejdsområder, du kan få ro til at fordybe dig i – og operationelle opgaver der kommer flyvende fra højre. ✌
  • Base i Ejby på Fyn

🔍 Sådan søger du

Send os en kort og præcis ansøgning, hvor du ikke bare fortæller, hvem du er – men viser os, hvordan dine kompetencer kan gøre en forskel hos os i efteråret. Vi vil gerne høre, hvor du er stærkest, og hvordan du kan hjælpe os med at skabe struktur, få systemerne til at spille – og gøre vores marketingindsats endnu skarpere.

Du behøver ikke kunne det hele – men vi vil gerne mærke, at du har mod på opgaven og lyst til at byde ind. Har du eksempler på tidligere opgaver, du har løst, må du gerne linke til dem eller vedhæfte dem.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Godik Pylon i solopgang. Med job-grafik over.

Ansøg stillingen i Marketing hos Godik

Stillingen er på deltid (15-25 timer uge) med arbejdssted i Ejby. 

Har du spørgsmål til stillingen kontaktes Marketing Manager Mads Fischer, på tlf.: 4070 1520. 

Din ansøgning skal sendes til mafi@godik.dk – mrk.: Marketing – deltid

Tiltrædelse omkring 1. august 2025. Der afholdes samtaler løbende.