Fra festivaler til byggeplads:
Hvordan kan hybridløsninger med brug af generator + batteri fra Godik blive en fleksibel, grønnere og mere økonomisk strømforsyning
I en tid hvor kravene til bæredygtighed, støjreduktion og fleksibilitet vokser, både på byggepladser og til events, er det nødvendigt at tænke anderledes, når det kommer til energiforsyning. Fælles for mange festivaler og byggepladser er tilslutning til elnettet ikke altid en mulighed – eller kapaciteten er begrænset.
Hos Godik har vi gennem årene leveret strøm til både festivalpladser og byggepladser. Erfaringen har vist os, at en meget effektiv løsning ikke behøves være enten/eller – men en hybridløsning, hvor generator og batteri spiller sammen. En løsning som kan overføres til byggebranchen.
Hybridløsninger; testet på festivaler – klar til byggepladser
I 2025 har vi, i samarbejde med Greener Power Solutions, leveret hybridløsninger til festivaler som Roskilde, Tinderbox, CopenHell, Heartland og Grøn Koncert Tournéen. Alle krævende setups med tusindvis af gæster, avanceret lyd- og lysteknik og store strømbehov.
En hybrid energiløsning kombinerer det bedste fra begge verdener. Batteriet sørger for at dække basisforbruget – til fx toiletvogne, barer og madboder, beboelsesvogne og kontorvogne, overvågning og meget mere. Når batteriet er afladet og når sin minimumsgrænse, træder generatoren til og oplader batteriet – uden at dette selvfølgelig har påvirkning på batteriets aktuelle effektivitet.
Dette styres automatisk via et energistyringssystem, som sikrer, at generatoren kun kører, når det er nødvendigt – og altid under optimal belastning, som sikrer højeste effektivitet.
Hybridløsningen som strømforsyning gør det muligt at reducere brændstofforbruget og CO₂-udledningen væsentligt, afhængigt af konfiguration og forbrugsmønster. Samtidig betyder færre driftstimer, at generatoren slides mindre, og behovet for service og vedligehold falder markant.
En løsning til byggepladsernes virkelighed
På mange byggepladser – især i opstartsfasen – er der ikke altid adgang til elnettet, eller strømkapaciteten kan være så begrænset, at den ikke dækker behovet for en skurby, mandskabsvogne, teknik og maskiner. I de tilfælde er en hybridløsning med batteri og generator en både fleksibel og effektiv løsning.
Batteriet tilkobles nemt og hurtigt og vil levere strømmen til de daglige funktioner – uden støj, emissioner eller unødig drift. Undervejs som batteriets kapacitet aflades, og når minimumsgrænsen, vil generatoren automatisk træde til og oplade batteriet til dets maksimale kapacitet.
Et konkret eksempel kunne være på en nyetableret byggeplads, hvor der endnu ikke er etableret bystrøm. I stedet for at lade en generator køre uafbrudt i døgnets 24 timer, kan der med fordel implementeres en hybridløsning med en generator og en mobil batteriløsning.
Batteriet driver størstedelen af strømforsyningen, mens generatoren kun arbejder, når der er behov for at oplade batteriets kapacitet. Det giver en løsning med lavere støjniveau, færre driftstimer på generatoren og et markant lavere brændstofforbrug. Samlet set: en grønnere, mere omkostningseffektiv og driftssikker energiløsning, der er tilpasset byggepladsens virkelighed.
Bæredygtighed og fleksibilitet i samme løsning
Flere offentlige og private bygherrer stiller stigende krav om dokumenteret reduktion i CO₂ og partikeludledning – og muligheden for støjsvag drift, specielt ved tættere beboelse. Med en hybrid energiløsning imødekommer du som entreprenør disse krav og samtidig optimere din egen økonomi og driftssikkerhed.
Løsningen er ikke bare bæredygtig og klimavenlig – den er også fleksibel. Med sin mobilitet og fleksibilitet kan generatorer og batterier hurtigt flyttes fra projekt til projekt, tilpasses varierende strømbehov og skaleres efter opgavens størrelse. Hele systemet er plug & play, som kræver minimal overvågning i det daglige.
“Med en hybridløsning opdager man slet ikke, hvis noget slår fra. Komforten stiger, miljøbelastningen falder – og samtidig optimerer man driften”
Emil Paaske
Teknisk Chef, Godik
Én samarbejdspartner – flere muligheder
Hos Godik har vi både generatorer fra 24 til 500 kVA og mobile batterienheder på 336 og 422 kWh. Vi kan rådgive dig i, hvordan de to elementer bedst kombineres – og kan levere den samlede løsning, der passer til dine behov og dit budget.
Vores erfaring fra festivalverdenen og byggepladser gør os i stand til at levere løsninger, der virker – også under pres. Og vi er klar til hurtig levering og opsætning.
Vil du høre mere om, hvordan hybridløsninger kan optimere din byggeplads






